Tilbage til solo rejse. Det er ambivalent uden tvivl. Bali har givet mig en stærk social cirkel af både internationale og indonesiske venner. Det føles mærkeligt at forlade dem. Det føles anderledes. Da jeg forlod Danmark, sagde jeg farvel til en masse gode venner også. Men Danmark er mit hjem, og uanset hvor jeg tager hen i denne verden, er jeg sikker på, at jeg kommer hjem igen. Til vennerne og til familien.

Bali er ikke mit hjem. Jeg er heller ikke interesseret i at gøre det til mit hjem. Men jeg er kommet derfra med en følelse af, at jeg bliver nødt til at vende tilbage snart. Jeg har boet on/off på det samme hostel i en måned. Det har givet mig et helt andet forhold til området, de ansatte og gæsterne. Fordi hostellet har været hjemligt, har jeg også behandlet det som et hjem. Hilser og snakker med personalet. Rydder op efter mig selv frem for at vente og/eller forvente, at der er nogen, der kommer og gør det for mig. Været aktiv omkring de sociale aktiviteter og hjulpet nye gæster med at føle sig velkomne. På den måde har jeg også mødt mange flere mennesker end jeg ellers ville have og haft nogle helt andre oplevelser end på de andre ophold, jeg har været på.

Som et resultat har jeg haft en ultra social måned, hvor stort set hver dag har handlet om at tilbringe tid sammen med andre. Selvom vennegruppen har været en stor gave, så har det også bragt meget uro i mig. Det kræver mange kræfter fra mig at manøvrere rundt i et rimelig følelsesladet miljø. Nye folk slutter sig til gruppen og skal læres at kende. Kærestepar dannes og splittes. Folk rejser videre.

Vennegruppen er lidt speciel, netop fordi på grund af de mange rejsende. Så i stedet for en lille tæt gruppe af gamle venner, så er det en meget åben og bred gruppe, med folk der slutter sig til og rejser videre løbende. Folk vil gerne have det bedste ud af den tid, de har sammen. Hver aften er en potentiel bytur. Om det bliver en lang eller kort bytur, er ikke til at gætte. Så selvom jeg kun har kendt dem i kort tid, har det været forholdsvis nemt at vokse tæt på dem.

Det er mange år siden, jeg har brugt kræfter på at navigere denne type sociale scene. Blandet med mine egne følelser om vennegrupper, fællesskab og intimitet, har jeg lært meget om mig selv, om hvad jeg ønsker fra mit forhold til andre, hvor mine grænser går, og hvor jeg gerne vil gøre mere. Hvad får jeg fra disse tætte venskaber, og bør jeg stræbe efter flere? Når jeg rejser og møder mennesker, hvordan kan jeg bedre finde mig til rette i fællesskabet?

Jeg kommer til at øve mit sociale leje i den næste periode, hvor jeg endnu engang rejser afsted solo. Jeg rejser fra Bali med kurs mod Java og Sumatra. Mit visum udløber den 18. Juli, og i de resterende dage vil jeg være på den nordlige del af Sumatra med et lille stop midt på Java i området Yogyakarta.

Inden jeg tog afsted, havde jeg en debrief med Eline. Det har været en mærkelig måned for os begge. Jeg har haft svært ved at falde til og finde ud af, hvordan jeg bruger min tid. Hun har været ramt af sygdom, arbejdspres, venindestøtte og en håndfuld bejlere. Vi er begge enige om, at vi ser frem til at rejse sammen, men at det også må vente til Eline er færdig eller næsten færdig med sit remote arbejde. Jeg har en plan om, at til den tid har jeg fundet ud af en måde at forlænge mit rejsebudget på.

Tidligere har jeg gået og været bekymret for mit rejsebudget. Noget jeg har frygtet, er at løbe tør for penge til at rejse for, inden jeg havde set, hvad jeg ville se og tænkt mig om. Men fra Bali tager jeg et andet mindset med mig. Nu er det ikke længere en frygt, men et mål. Jeg vil have en løsning. En løsning der giver mig mulighed for at vælge. At rejse rundt er ikke fantastisk dyrt på den måde jeg gør det. For 200-300.000 om året kan jeg komme langt og opleve meget. Siden jeg forlod Danmark midt i februar, har jeg brugt 90.000 kr.

Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg rent faktisk vil gøre. Om jeg vil rejse rundt og kun komme til Danmark 2-3 gange om året. Eller en 50/50 ordning imellem Danmark og udlandet. Måske lave en forretning et sted i verden, som jeg kan vende tilbage til. Måske bare slutte mig til digitalnomadeklubben og arbejde remote. Jeg er dog mere sikker, end da jeg startede min rejse, på at jeg kommer til at være herude i den vide verden længere end bare 10 måneder.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.