Hoteller i Vietnam er et mysterium. Det seneste har sat alle de øvrige i et vist perspektiv.

Jeg skal til Da Lat, men mangler to overnatninger mere i Da Nang. De to andre hoteller jeg har sovet på i Da Nang var ok. Jeg skulle dog have holdt fast i det første frem for at tage videre. Så jeg tænker, okay, nu har du prøvet budget hotellerne. Lad os lige se, hvad vi får, hvis jeg spytter 100 kr. mere i kassen pr. overnatning. Og med et hotel, hvor deres allerførste billede er en badenymfe, der kigger med dådyrøjne fra poolbassinets kant, hvad kunne så gå galt?

Hotellet ser i hvert fald high-end ud. Pæn og ren reception. Pool oppe på 12. sal under blå himmel.
Jeg har også myrer på værelset. Ikke mange, men nok til, at jeg får besøg på sengen en gang hvert 10. minut. Jeg bor på 11. sal, så hvordan de lige er kommet herop, må guderne vide.
Jeg har eget badeværelse med et badekar. Stort plus. Der er intet badeforhæng. Stort minus. I praksis betyder det, at bad i badekar er den eneste form for bad, der ikke resulterer i, at hele badeværelset er sjak vådt. Hvis du da ikke tipper vand ud over det hele.
Man skal bade, imens der er lys udenfor, for hvis man tænder for lyset, så går ventilatoren igang. Og ventilatoren larmer. Meget. Den piver så højt og i sådan et toneleje, at knoglerne rasler. Jeg synes ikke, at jeg er pivet omkring den slags, men jeg vil hellere få blå mærker af at gå på badeværelset i mørket end at tænde for lyset om natten.
Jeg har fået et rum med en dør ind til en nabo lejlighed. Jeg tror, at døren leder ind til badeværelset, for ellers så er russerne nogle fælt højlydte skidere. Og når de ikke er på toilet, så skændes de. Også højlydt.
Til gengæld er der pænt. Marmor gulvplader, du. Rigtig fancy.
Det er nemt at glæde sig til Da Lat. Også selvom det den bedste seng jeg har haft indtil videre.