Den største forskel på denne rejse og det, de fleste ville forvente fra en rejse til Sydøstasien, er hastigheden. Da Nang / Hoi An er nomineret til 3-4 dage i de fleste rejseguides. Jeg har været her i 2 uger.

At være i en by i et så fremmed sted i en længere periode er virkelig en interessant oplevelse. Jeg nyder at gå rundt i byen. Pomp og pragt, små rolige oaser, ruiner. Alt sammen, side om side. Samtidig er der en svag underliggende tone af vild natur, der knap nok er holdt tilbage af motortrafik og beton. De store udflugtsdage er på ingen måde kedelige eller uinteressante, men føles alligevel mere som en pligt. Byen er til gengæld en åben invitation til alt det man ikke planlægger.

Cafeer og restauranter er spændende. Jeg er faktisk lykkedes med at besøge nye hver dag, med kun enkelte undtagelser. Et par gange er jeg blevet lettere skuffet, primært når jeg har haft lyst til en burger. Hvis man virkelig vil have klassisk vestlig junkfood (burger/pizza), så giv noget ekstra eller forvent tynde bøffer og salat. Prisen handler mere om hvorvidt du bliver mæt end om kvalitet. En portion ris med seafood til 25 kr. er ikke et kæmpe måltid, men det rammer et forholdsvis godt niveau for et måltid mad, hvis man altså spiser 3 gange dagligt.

Massage er forholdsvist nyt for mig. Jeg har fået massage før, men ikke på regulær basis, og der mangler ikke muligheder. Kast en sten i en vilkårlig retning, og du rammer en spa/massageklinik. At splitte skidt fra kanel har dog været en øvelse. Jeg er nok mest til at få arbejdet på kroppen frem for ren wellness. Det har ikke været rigtig massage, før jeg har pivet lidt. Jeg har fået Deep Tissue massage og Thai massage. Det er ikke et must-have for mig, men det løsner spændinger fra at gå så meget. Samtidig er det vildt billigt. 100-150 kr. for en fuld kropsmassage i 60 minutter. Så en massage en gang eller to om ugen, er ikke det, der sprænger budgettet.

Byudforskning koster skridt. Mit gennemsnitlige antal skridt om dagen er krybet op på næsten 16.000. Det er en god 50% mere siden jeg forlod Danmark.

Og sådan bruger jeg mine dage her i Sydøstasien. Lidt café hopping, lidt vandring, en løbetur, et måltid mad og en massage. Det kan godt være, at det på et tidspunkt begynder at blive svært at fortælle jer noget nyt i disse blogposts. Mon dog. I overmorgen lander jeg i Da Lat. Rejsebrochuren siger: Den evige forårsby. Det er lidt oppe i højlandet, så ingen strand, men til gengæld søer, bjerge, vandfald, udsigter, blomster og natur i stakkevis. Endnu en natbusoplevelse venter mig. Ønsk mig held og lykke.