Der er mange villaer, templer og paladser, rundt om hvor mit hostel ligger. Buddhisme templer, historiske biblioteker, mindesmonumenter, og det royale palads. Som jeg går på vejene, er der en skærende kontrast i de guldbeklædte bygninger og den tydelige fattigdom i bybilledet. Selv murerne, der isolerer de private hjem, er udsmykkede og dekadente. I forhold til Vietnam er skellet imellem rige og fattige mere tydeligt.

Jeg er på vej mod det royale palads. Der er en stor park ude foran paladset, som er fyldt med mennesker om aftenen. Det offentlige samlingssted, hvor cambodjanere kommer efter arbejde med deres familier og mødes og slapper af.

Selve paladsområdet er en indemuret byblok midt i Phnom Penh. Betaling for at komme ind med mulighed for at betale ekstra for rundvisning. Jeg lægger det ekstra beløb og får en guidet tur.

Mit besøg til det royale palads område er både godt og dårligt timet. Klokken er 11:30, ingen skyer, og paladsområdet er stort, fladt og åbent. Vi er nemt på 40 grader, og jeg er rimelig sikker på, at man kan stege spejlæg på fliserne. Omvendt så har jeg nærmest paladsområdet for mig selv. Der er få, der er dumdristige nok til at udfordre middagssolen.

Min guide er en midaldrende mand med ret godt engelsk. Jeg har ham helt for mig selv, så jeg bruger muligheden til at spørge ind til lidt forskelligt ved siden af fortællingerne om paladset.

Billedet om det cambodjanske kongehus minder mig meget om det danske kongehus. Et moderne kongehus, der har givet magten til folket, men fortsat har en stor rolle i det sociale billede. Ikke en guddommelig blodlinje, men nobilitet arvet igennem historien. Jeg ser malerier og kunstværker, traditionelle uniformer, donerede smykker og personlige genstande ophøjet til royale artefakter. Det går meget godt i tråd med buddhismen, som den primære religion.

Bygningerne, udsmykningerne og de spirituelle undertoner er det mest unikke. Cambodja har en meget smuk forbindelse til deres religiøse side, og det kan ses i alle aspekter. Alt fra tøj og udsmykninger til bygninger og monumenter vrimler med religiøs symbolik. Min guide fortæller mig om et mausoleum for en tidligere konge, som vi står foran. Det har en kegleform, og i spidsen er der 9 ringe, der åbenbart symboliserer de 9 himler. Men senere, da vi står og kigger på en trone, som også har en overbygning, så er der kun 6 ringe. Det betyder det så stadig himlene, men man skal lige tælle de 3 plateauer, som tronen står på. Og så får jeg også at vide, at de 4 hjørner på plateauerne svarer til de 4 elementer. Jeg tvivler ikke på min guide, men symbolik og fortolkning fremstår for mig som opspind.

Den sidste korridor før turen er slut, indeholder en masse billeder af kongehuset sammen med andre statsledere. Her snakker jeg lidt med guiden omkring moderne politik og verden. Min guide har været utrolig flink og venlig igennem hele turen, men bliver tydeligt skarp og frustreret i tonen, imens han forklarer, hvordan verden behandler Cambodja fra hans perspektiv. Der er en ægte følelse af, at verden ser ned på Cambodja, yder pres og stiller uretfærdige krav. Ifølge ham, så bliver Cambodja en stor magt i regionen og internationalt om kun få årtier, og det frygter især den vestlige verden.

Vi slutter turen ude ved porten. Jeg takker ham for hans indsigt og villighed til at svare på alle mine spørgsmål, også dem, som ikke var direkte relateret til paladset. Paladset var imponerende, men det var kontrasterne, der gjorde indtryk. Mellem rigdom og fattigdom, mellem symbolik og virkelighed, mellem min egen forståelse og min guides.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.