Noget af den natur, jeg kæmper mest imod, er lysten til at flytte mig videre, når stemningen ikke helt passer mig. De første par dage var jeg allerede i gang med at planlægge, hvordan jeg skulle komme videre fra Phnom Penh. Phnom Penh er hovedstaden, og som det er med hovedstæder i Sydøstasien, så har du bombastisk rigdom side om side med dyb fattigdom. Fattigdommen føles mere rå og tættere på gadebilledet end den gjorde i Vietnam.

Lige som i Vietnam, så går jeg rundt i Phnom Penhs gader.

I Vietnam var det svært at være fodgænger pga. tætte gader, med næsten ingen plads til fodgængere og en hektisk trafik lige ved siden af. Lidt ligesom at gå langs en travl dansk landevej med kun en smal rabat. Phnom Penh er det samme, men skruet ned. Der er mere plads til fodgængerne, og trafikken er mindre voldsom. Og mindre støjende.

Phnom Penh giver mig mere en følelse af troperne end Vietnam har gjort. Fra bygningsæstetikken til planter og bevoksning. Store grønne blade, palmer og frugttræer er en del af bybilledet. Det er integreret på en måde, hvor det føles naturligt. Som om byen er bygget i en jungle, og junglen er der stadig i baggrunden.

Phnom Penhs offentlige bygninger har et genkendeligt look. Gule farver, kegleformede toppe med små ringe, udskæringer, der afbilder hindi guder, og naga-statuer (mange hovedslanger) ved indgangspartier. Specielt naga-statuerne øger den tropiske følelse, når de er omringet af grønt buskads.

Mit hostel ligger tæt på floden, det royale palads og en række templer. Det er den rigere del af byen. Der er lange stræder fyldt med klubber og barer, hvor der bliver festet hver nat. Mange restauranter med gode asiatiske menuer er at finde på alle gader. Der er 20+ japanske restauranter inden for 500 meters afstand. Jeg har brugt flere penge, end jeg tør indrømme på caféer med live musik, internet og opladning. Phnom Penh føles som en rigtig storby. Masser af muligheder. Uren, klam, mørk og vild i kanterne og i gyderne. I Vietnam havde jeg det fint med at gå rundt om natten. Her føler jeg mig mindre sikker.

Hver dag, når jeg har gået rundt i gaderne, så kalder tuk-tuk chaufførerne efter mig. Det skete også i Vietnam, at Grab scooterne ville spørge om jeg havde brug for at blive kørt. Forskellen er dog, hvor vedholdende de er i Cambodja. Hver turist skal aktivt jages og overdynges med tilbud om billig kørsel, sightseeing og gode shopping tips. En enkelt gang oplevede jeg decideret bønfald om at bruge hans service, fordi hans familie ellers ville gå sultne i seng. Den ene gang, hvor jeg tog en tuk-tuk tur fra en på gaden, skulle jeg bruge 10 minutter på at diskutere prisen. Generelt er samtaler med cambodjanere mere transaktionelle end i Vietnam.

De ansatte på mit hostel er unge mennesker, der typisk studerer ved siden af. De er forholdsvis nemme at tage en sludder med og fortæller gerne om deres oplevelse som unge i Cambodja. Økonomien er presset for de fleste, og det er ikke gjort nemmere af balladen i Iran, der har fået oliepriserne på himmelflugt. Der er en reel fattigdomsbekymring for den store del af befolkningen, der har levet lige på grænsen af at kunne brødføde sig selv.

Jeg er nok farvet af mange år på internettet, hvor man konstant skal være på vagt over for scams, manipulation og folk, der prøver at tjene penge dig. Så mine parader ryger automatisk op, når jeg uopfordret bliver bedt om at købe noget. Men når jeg går rundt i Phnom Penh, så føles det underliggende motiv ikke drevet af kynisk opportunisme, men nærmere økonomisk desperation. Vietnam havde det også, men i en så lav grad, at jeg kun oplevede det enkelte gange. I Phnom Penh er det hver gang, jeg er ude. Det gør mit ophold lidt mere intenst og mentalt udmattende.

Ultimativt har jeg valgt at blive i Phnom Penh en lille uge længere end først planlagt. Det er vigtigt for mig, at jeg giver stederne, jeg besøger, en chance. Mit mål er ikke at finde den bedste by i Sydøstasien, men at opleve forskellighederne. Det har indtil videre gået godt, når jeg har tøjlet mit indre væsen og ladet områderne udfolde sig for mig.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.