De bedste oplevelser, jeg har på min tur, er, når høje forventninger bliver overgået. Det er sket flere gange, og nu igen med Angkor Wat.

Da jeg ankom til Siem Reap, havde jeg allerede fået at vide fra alle mulige retninger, at Angkor Wat var en stor seværdighed. Ved My Son ruinerne i Vietnam var Angkor Wat refereret mange gange. Man kan ikke gå forbi en turistguide eller bare på gaden uden at se reklamer for at besøge Angkor Wat. Det cambodianske flag har Angkor Wat prominent placeret midt på flaget. Så alle tegnene på en større oplevelse har hele tiden været der.

På det hostel, jeg overnatter på i Siem Reap, kan man booke mange forskellige ture til Angkor. Området hedder Angkor og indeholder mange templer fordelt på 400 km2. Adgang til Angkor er lige som adgang til en større forlystelsespark, med muligheder for flere dagsadgang, årskort og specielle adgang. Jeg giver mig selv tre dage til at besøge Angkor.

Mit første besøg bliver via cykel. Det kom som et forslag fra Eline, og det lød som en rigtig god måde at komme rundt på. Cykelturen er guidet og sammen med en amerikaner og en australier. De er begge to solorejsende, og vi falder hurtigt i snak. Vores cykeltur er på nogle gode mountain bikes, og vi skal cykle omkring 30 km, med 4 stops.

Cykelturen er virkelig sjov. Fra Siem Reap og til Angkor Wat er der en asfalteret cykelsti igennem skoven. Cykelstien moser sig ikke bare igennem jungleskoven, men kanter sig rundt i små buer, sving og bakker. Det går hen og bliver næsten som at køre rutschebane. Området er fladt, så det er heller ikke en hård cykelrute.

Efter at have cyklet i 20 minutter, kommer vi til en lille bom, hvor vi får skannet vores billetter. Fra bommen krydser vi en flod, som viser sig at være en udgravet voldgrav for Angkor Wat templet. Floden er mindst 50 meter bred, og skalaen for området begynder at synke ind. På den anden side af floden er der en ruin. En stor mur med et hus i midten. Hver eneste sten er kampestenstørrelse og fyldt med dekorative mønstre og afbilleder af guder. Nogle overflader er slidt tæt på flade, mens andre stadig har en dybde i deres indgraveringer.

Kameraerne bliver fundet frem, og der tages masser af billeder, imens guiden fortæller. Vi er alle imponerede. Vores guide smiler. Han er tydeligvis stolt over at vise sit hjemland frem. Med et skævt smil minder han os om, at vi står og kigger på porten. Selve templet er 200 meter længere inde. Som vi står i døråbningen, kan vi se det store tempel dominere horisonten med sin størrelse. Træerne langs vejen ser små ud sammenlignet med templet, indtil man giver dem nok opmærksomhed til at se, at det er gamle 400-500 år tykke stammer på rad og række.

Vi bevæger os igennem den gamle skov hen imod Angkor Wat. Angkor Wat er et enormt tempelkompleks. Der er landsbyer i Danmark, som er mindre end dette ene tempel. Og templet er 1000 år gammelt. Det er ikke bare kæmpe sten stablet oven på hinanden. De fleste overflader har indgraveringer. De lange 6 meter høje vægge er klædt fra top til tå med fortællinger om hindu guder. Det hele er klædt i mange 100 års slidtage og forfald, men stadig stående, stadig forståeligt. Angkor Wat giver mig en ægte og oprigtig følelse af storslåethed.

Vi bevæger os op imod toppen. Angkor Wat er et mausoleum, og kongen er begravet i centrum. Trapperne er ubehageligt stejle, men for turisterne er der bygget nogle knap så stejle trapper. Oppe på toppen har vi en fantastisk udsigt. Vi er ankommet via den mindre brugte østindgang, og vi kan nu se ud over den flotte hovedindgang. En kilometer lang stenbelagt vej fra porten til templet. Området er ryddet for træer og står helt åbent. På kampestenvejen går en strøm af mennesker fra parking og ind imod templet. Mindre ruiner og palmer kan ses spredt ud over området.

På vej ud af Angkor Wat bliver vi ledt til et entréområde, hvor de religiøse kan komme og bede til deres guder eller Buddha. Vores guide har et stort smil på læben, imens han peger på en stor firkantet sten i gulvet i midten af rummet. Han tager sin smartphone frem, åbner kompasset, peger det mod nord og lægger den langs på stenen i retning af gulvets skillelinjer. Kompasset rammer 0 grader. Australieren er bygningsingeniør, og amerikaneren er maskiningeniør. Vi er alle målløse. Stenen hedder ‘center of the universe’ og var en af de første sten, der blev lagt, brugt som en rettesnor for hele tempelkomplekset.

Vi cykler videre fra Angkor Wat. Jeg er allerede godt tilfreds med turen, men vi er kun startet. Angkor Wat var bygget uden for den centrale royale by, som vi nu skal til. Den royale by dækker et meget større areal end Angkor Wat, med en masse små templer, en arena og et stort tempel i centrum. Det store temple hedder Bayon og er kendt for tårnene med ansigter. 54 tårne med 4 sider formet som ansigter. Hvert tårn symboliserer en af de 54 provinser og deres beskytter gud, som Khmerriget bestod af omkring 1200-tallet. Man går igennem en masse små korridorer og hver gang man kommer til et åbent område og kigger op, er der ansigter, der kigger tilbage på en. Langs ydremurene er der fortællinger om samfundet under den konge, der fik bygget templet. Krig med et andet daværende rige, Champa, handel med kineserne. Alle mulige små detaljer om små dagligdagsting, som transportmidler, parasoller, gambling og legene børnene.

Fra Bayon tager vi til Ta Promh, også kendt som Tomb Raider ruins, hvor scener fra 2001-filmen Tomb Raider med Angelina Jolie blev filmet. Vi stiller cyklerne ved vejen og går ind til templet. Ta Promh ligger dybt inde i jungleskoven med en bred grussti som adgang, overskygget af store træer og buskads. Selve templet er præcis det billede, jeg har i mit hoved, når jeg tænker jungle ruin. Træer er vokset fra toppen af tagene og er nu det bærende element for de murbrokker, der fortsat står. Rødderne bevæger sig ned langs siderne på stenmurene og dækker for vinduer og døre. Templet oser af historie og eventyr. Hvis det ikke var for mit nuværende spilprojekt, så ville jeg nok starte et nyt omkring dette tempel. Måske arbejder jeg nogle ideer ind i mit nuværende projekt.

Ta Promh er det sidste tempel, vi besøger. Herfra er der frokost og retur til Siem Reap. Vores frokost er et kæmpe stort fad af alle mulige retter. Da de bærer det ind, går vi igang med at dele retterne, indtil der kommer 2 fade mere ind. Vi sidder med maden foran os og kigger på hinanden. Det er alt for meget. Gestusen er følt, men vi kan ikke spise 1/3 af maden foran os. Vi sidder kollektivt og håber på, at vores rester bliver givet til nogle andre. Maden er fantastisk og ville være en skam at lade gå til spilde. Da fadene bliver båret væk, kommer der en dessert til hver af os.

Turen tilbage til Siem Reap er sjov, men hullede grusveje og ujævne asfaltstier gør det også hårdt for enden. Vi kører igennem en lille by, igennem en skovsti, over en flod med badende cambodianere og ned langs Siem Reap floden. Vi møder mange cambodianere på vejen. Specielt børnene vinker og råber “Hello” efter os. Da vi kommer tilbage til cykelbutikken, bliver vi budt på en stor frugtdrik med en hel honningklump. Imens vi drikker forfriskningen, får vi delt kontaktoplysninger og billeder. Både amerikaneren og australieren har købt 3-dags adgang til Angkor og skal tilbage i de kommende dage. Jeg beslutter mig for at leje en cykel, så jeg bare kan cykle rundt i mit eget tempo og til mine egne destinationer. Der er stadig mange templer og oplevelser at finde i Angkor.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.