På mit første besøg til Angkor besøgte jeg Angkor Wat, Bayon og Ta Promh. Det er nogle af de mest populære, men langt fra de eneste med mange besøgende. Så mit mål med min solo cykeltur er at komme ud til nogle af de templer, jeg ikke har besøgt, og se nogle af de områder, der ikke er oplagte ture til.

Jeg cykler afsted om morgenen med en plan om at bruge 4-5 timer og søge ly fra middagssolen på en restaurant. Angkor Wat ligger som det første tempel på min rute og det var imponerende nok til, at jeg slår et smut forbi og genser lidt af det.

Efter Angkor Wat cykler jeg hen til det tempel, der hedder Preah Khan. Det ligger længere væk end nogle af de templer, jeg besøgte sidst. Der går en stor hovedvej hele vejen fra Siem Reap igennem, den royale by, forbi Bayon templet, op til Preah Khan. Det er en lang cykeltur, og jeg tager flere smut, forbi nogle af de små ruiner på vejen, specielt dem hvor man kan cykle rundt om ad små skovspor.

Der er flere af stierne og spor, som jeg har helt for mig selv. Alene ude i en jungle i Cambodja. Solen skinner ned igennem træerne, fuglene synger i toner, jeg aldrig har hørt før, og midt på sporet er der noget stort flyvende, der rammer ind i brystkassen på mig. 
Jeg har forberedt mig på det mentalt. Jeg kan ikke bare gå i panik og miste kontrollen. Men hvad end der ramte mig, kravler nu rundt på mit bryst. Det er stort nok til, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det er et stort insekt eller en lille fugl. Det kravler fra mit bryst og op på min hals, hvor jeg får det dasket væk. Eftersom der ikke er sket noget, så fortsætter jeg uden at tænke mere over det.

Jeg når Preah Khan. Ligesom Ta Promh, så ligger den inde i en jungle, og man skal gå lidt fra parkeringen til at man kommer hen til templet. Templet har en voldgrav og en gammel stenbro henover. Der kunne nemt køre 4 biler side om side over broen. Selve templet ligger flere 100 meter længere inde efter voldgraven. Det er et stort tempel areal, men store dele af templet er brast helt sammen. Det har nogle helt utroligt lange korridorer. Står man i den ene ende kan man kun se et lille lys helt for enden. Efter at have set så mange templer på tværs af flere dage, er jeg ved at nå en vis mæthed. Derfor bruger jeg ikke alt for lang tid ved Preah Khan og cykler videre.

Fra Preah Khan vil jeg videre til en lille by med nogle restauranter. Jeg kan enten, vende om og cykle tilbage hvor jeg kom fra, cykle en lang omvej rundt om en kunstig sø, eller forsøge mig med en direkte passage igennem skoven. Jeg føler mig modig, så jeg går efter den direkte passage. Den starter ud som en velbetrådt skovsti, men sporet bliver mindre og mindre. Jeg begynder at cykle med græs og grene ind over sporet, som jeg skal aktivt undgå. Sporet går heller ikke i den retning, som jeg havde håbet på, og da jeg endelig stopper op, er jeg 3 km inde i midten af en jungle, uden en klar rute hen til min destination. Min GPS viser, at jeg ikke længere kører imod målet, men parallelt med det.

Jeg har ikke set et andet menneske, siden jeg startede på skovstien. Tanken strejfer mig, at jeg ikke har en god plan for, hvad jeg ville gøre, hvis jeg kom til skade og skulle bruge hjælp. Jeg spotter dog et skilt ikke så langt væk, hvor der står 500 meter til “Swing Bridge”. Jeg ved, at jeg skal over en flod for at komme hen til det næste tempel, så jeg fortsætter ned af det spor. Vejen drejer i den rigtige retning og bliver bredere, hvilket giver lidt trygheden tilbage. Svingbroen dukker op. Den ser solid ud og er bygget af tykke stålwires. Brædderne knirker under mig, som jeg trækker cyklen hen over broen. Ovre på den anden side fortsætter sporet, men begynder at snævre ind igen. Der er dog et skilt, der peger mod Ta Nei tempel. Ikke det tempel, jeg havde sigtet efter, men det ligger ud til en vej, og jeg er klar til at komme væk fra junglesporet.

Sporet mod Ta Nei tempel er smalt, men med mange skilte langs. Sporet ender i en lysning, hvor jeg kan se tempelruiner. Som jeg cykler mod lysningen, mærker jeg en tråd slå ind på min hals. Jeg er ikke i tvivl om, at det er spindelvæv, men det overrasker, hvor stærk tråden er. Jeg har dog fart på, så tråden bliver flået med, og jeg kan mærke, at det vikler sig om min cykelhjelm. Jeg har cyklet igennem spindelvæv mange gange hjemme i Danmark, så jeg tænker ikke mere over det og fortsætter.

Fra Ta Nei er jeg endelig kommet tilbage til civilisationen, men jeg er også træt. Det var en lang og hård rute igennem junglen. Så jeg finder en lille restaurant på vejen, får frokost og vender tilbage mod Siem Reap.
Et par dage senere tager jeg på min sidste tur til Angkor. Vi skal forbi mange af de templer, jeg allerede har besøgt, men det er med folk fra hostellet og det er tidligt for at se solopgangen. Turen var super hyggelig, men ingen solopgang da det er overskyet. Til gengæld så fortæller vores guide om alle de mange farlige dyr, man kan støde på i junglen rundt om templerne og nogle gange inde i templerne. Fra giftige slanger, til giftige edderkopper og kæmpebier. Han minder os også om at tjekke for flåter, når vi kommer tilbage. Hvis jeg havde vidst, hvad der var ude i junglen, havde jeg nok truffet nogle andre valg på min cykeltur.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.