Tilbage i 2014 tog min familie mig til Bali. Det var et lille ophold på et ferie resort, ud til en badestrand og en promenade langs stranden. Min hukommelse er ikke super skarp omkring turen, men jeg husker massere af badning, snorkling, og en svag udflugt til bjerget Batur. Min mor fik hedeslag og min far glemte sin PIN-kode til sit kreditkort, som han til den dag i dag stadig ikke kan huske.

Jeg er nu tilbage på Bali. Fra hvad de lokale fortæller mig, så selv hvis jeg kunne huske øen, ville jeg nok ikke kunne genkende den. Bali er gået fra en lille, lidt vild, lidt ukendt ferieø, til en moderne, optimeret turistattraktion. Det er dog dejligt her og jeg kan godt forstå, at folk ønsker at flytte hertil.

Ankomst

Min kære veninde Eline tog rigtig godt imod mig, da jeg ankom. Blandt mange ting, så har hun sørget for at få mig installeret på et godt hostel og introduceret mig til en masse venner. Det er et socialt hostel, hvor både gæsterne og personalet er super hyggelige at hænge ud med.

Nyaman hostel har meget tilfældes med Note hostel i Da Lat. Stemningen er varm, åben og hjælpsom. Der er et hold af semi-faste gæster, der har opholdt sig på hostellet flere gange og i længere tid. Her er Eline en af dem. De lokale ansatte er blevet til venskaber, der går ud over at bo på et hostel, men også at dele hobbyer, ses i fritiden, tage ud i byen sammen og lidt kæresteri. Det gør utrolig meget for oplevelsen af hostellet, da mange af gæsterne behandler det som et hjem frem for et hotel.

Canggu

Canggu er en international by, med mange muligheder for dem, der opholder sig i længere tid på øen og gerne vil feste om aftenen. Den indonesiske kultur i området er meget udvandet. Det meste er vestligt inspireret og fuldstændig bebygget. Vejnettet er presset og slet ikke dimensioneret til mængden af mennesker. Øen er primært klipper dannet af en masse vulkansk aktivitet i undergrunden. Jo længere ind på øen du kommer, des mere skrantet og bakket bliver vejene. Jeg er flere gange gået hen over, hvad jeg troede var en bro over en lille å, for så at kigge ned og se et fald på mange meter.

Endnu mere end i Vietnam og Cambodja, er jeg den eneste fodgænger. Alt hvad der er mere end 500 meter hen til, kalder man en Grab scooter til. Delvist fordi det er super varmt uden for, delvist fordi det er farligt at gå rundt pga. den voldsomme og tætte trafik og delvist fordi det koster 5 kr pr tur. Der er også nogle sidegader, der er et par meter brede med et konstant gennemløb af scooters i hver retning. Det er teknisk set ikke forbudt at gå der som fodgænger, men sjovt er det ikke, hverken for mig eller scooters.

Canggu har rigtig mange surfere. Der er en stærk strøm langs kysten, hvilket giver mange bølger, men mindre båd sjov. Langs hele stranden er der butikker med surfing grej og drikkevarer. Fra solopgang til solnedgang er der folk i vandet og surfe. Hvis vandet er stille, er der nogen ud at lære. Hvis bølgerne er høje, så er der 100-vis er surfere derude. Det er ikke kun langs stranden. Godt oppe i byen er der ikke langt imellem surf grej butikker eller surfing themed restauranter.

Daus fra vores hostel er musiker og spiller i et band, så jeg har nu været ud flere gange og høre ham spille i barer og klubber. En typisk aften er, hvor vi tager en gruppe afsted til en bar, lytter til live musik og hygger. Nogle får lidt at drikke, men der er flere i gruppen, der ikke drikker alkohol. Der bliver sludret og sunget med på sangene. Det er typisk southern rock and roll klassikere, der spilles, som House of the Rising Sun og Sweet Home Alabama. Live musikeren stopper typisk omkring 23.00, hvor natklubben starter med DJ og dance floor musik. Det er også der, hvor vi bryder op med nogle, der bliver og fester, imens jeg smutter tilbage og sover.

Dagligdag

Flere fra hostellet er med i et fitness center. Jeg er hoppet med, så nu bøffer jeg et par gange om ugen. Faktisk har jeg de sidste måneder kørt en lille træning rutine, imens jeg har rejst rundt i form af daglige push up, pull ups og plank. For en måned siden tog jeg min første fulde pull up, hvilket var en rimelig stor bedrift for mig personligt.

Jeg er langt fra den eneste, der træner i Canggu. Der er et væld af mennekser der sidder i træningscentrene. Folk går op i deres kroppe på Bali. Fra veltrænet, fedtfattig og muskuløs fysisk form, til kropstatoveringer, piercinger, hår og negle. Folk vil se godt ud til festerne og til Instagram.

For mange i vennegruppen, så er der en hverdag på Bali. Ikke fordi de nødvendigvis arbejder, men de har været her længe, og af flere omgange. De har et bredt netværk her, og dagene går i godt selskab. Jeg nyder godt af deres selskab og har fået nogle gode venner. Dagene triller afsted i en glad trop paradis boble. Venner, varme, vand og troperne blandet med billig mad, drikke og overnatning er en stærk kombination. Hvis dit ønske med livet er lav stress og semi-charter, så er det Bali, du skal til.

For mig er det bestemt et behageligt sted at være. Tidligere i mit liv har jeg jagtet bekvemmelighed og muligheder i nærområdet. Det passede godt med mit temperament, da jeg arbejdede fuldtid, kom hjem fra arbejde og skulle bare afkoble.

Det er dog ikke, hvor jeg er lige nu, og hvis jeg lykkes med mine små sideprojekter, så er det heller ikke den hverdag, jeg vil tilbage til. Derfor er Bali dejlig, og hvis jeg for et år siden var kommet hertil, så havde jeg drømt om at komme tilbage og bo her i lang tid. Men jeg er et andet sted nu, mere uafklaret, men også mindre presset og stresset.

Eline arbejder remote i hverdagene, så weekenderne står på udflugter. Den første gik til Ubud. Næste weekend er det Uluwatu med hele vennegruppen, hvor det står på live musik.