Det sker af og til, når jeg sætter mig ned for at skrive disse opsamlinger, at min første tanke er: “Det bliver nok en kort opsamling denne uge. Der er jo ikke sket så meget.” I stort set alle tilfælde har jeg alligevel haft nogle nævneværdige oplevelser, som jeg kunne dele. Når man rejser rundt til nye steder, så sker det, at man ser noget nyt.

I denne uge har jeg ikke rejst rundt. Jeg har ikke udforsket. Jeg har heller ikke været ude og opleve. I denne uge har jeg begravet mig selv i et projekt på min computer og sat en rimelig struktureret rutine op omkring projektet.

Min dag starter i et lille privat rum i en bungalow på Koh Pha Ngan. Jeg har en god blød seng, rene håndklæder, mit eget badeværelse, et køleskab, et lille skrivebord, en hængekøje og generelt fred og ro. Jeg har booket bungalowen i 14 dage og kommer til at være der indtil den 30. august. Min morgen består af lidt morgenstræk, et par armbøjninger, et par squats og så ellers afsted. Jeg pakker min computer og forlader bungalowen.

På vej ind imod Thong Sala finder jeg et sted og spiser morgenmad. Der er flere gode caféer, men jeg har fundet en morgenmadscafé drevet af en portugisisk mand. Han bager sit eget brød, som smager fantastisk, og så tager han ikke meget for sin morgenmad. Hans katte kommer og siger godmorgen. De er utroligt glade for gæsterne, og hvis du giver dem opmærksomhed, skal du have hjælp til at få dem fjernet, når du på et tidspunkt gerne vil videre.

Jeg ankommer til min arbejdscafé. Personalet kender min ordre. En stor kop americano. Med min kop sætter jeg mig op til et skrivebord. Det er et IKEA-skrivebord med en IKEA-kontorstol, men det er stadig af langt højere ergonomisk kvalitet, end man finder på de fleste arbejdscaféer. Der sidder jeg så, indtil de lukker om eftermiddagen. Nogle dage går jeg lidt før, andre dage holder jeg helt til de lukker.

Derefter går jeg tilbage til bungalowen. Her sætter jeg noget underholdning på og arbejder lidt videre indtil aftensmadstid. Til aftensmad tager jeg ud og spiser på en af restauranterne i området. Bungalowhotellet har egentlig sin egen restaurant. Det kan gå, hvis jeg er træt eller virkelig bare vil tilbage til computeren, men ellers så går jeg ud og finder en restaurant, jeg ikke har spist på endnu.

Efter aftensmaden går jeg tilbage til bungalowen, hvor planen er bare at slappe lidt af og se videoer. Som regel ender det med, at jeg arbejder lidt videre, imens jeg ser mine videoer.

Omkring 00.00 beslutter jeg mig for, at jeg nok hellere må gå i seng. Bad, tænder, toilet og så i køjen. Det har været mine dage den sidste halvanden uge.

Ugens projekt

Så sidder der jo nok nogen og spørger: “Hvad pokker arbejder du dog på?” Det føles lidt pinligt at skrive om, fordi det er både utroligt nørdet, utroligt mærkeligt og en smule kontroversielt.

Jeg er i gang med at lave et selvforsynende AI-setup. Det koster penge at bruge de gode AI-modeller, men hvad hvis vi kunne få dem til at betale for sig selv? Det skal kunne skabe sin egen indkomst med lille til ingen involvering fra min side. Det skal kunne bedømme, hvad ting koster, og håndtere at betale for både sin model, sin infrastruktur, sine udgifter og sin øvrige vedligeholdelse.

Jeg har taget, hvad jeg ved om softwareudvikling, produktudvikling, organisationer og forretninger, og kogt det ned til et sæt regler, som tillader, at AI’er kan planlægge, designe, udføre og vedligeholde sig selv over en lang tidshorisont. Ligesom en organisation. Det er ikke en AI, der fungerer som en organisation, men AI’er, der bygger på en organisation. Skulle projektet nå til et punkt, hvor det kan betale for sig selv, så bliver det interessant at se, hvor langt vi kan skubbe organisationens beføjelser og selvstændighed.

Der ligger meget arbejde i at etablere projektet, men når først grundstrukturen er på plads, bliver det en opgave om at administrere AI-modellerne, da det bliver dem, der selv bygger videre.

Det lyder måske lidt mystisk og lidt sci-fi, men fra alt, hvad jeg har set og eksperimenteret med over det sidste halve år, så burde dette være mere end muligt på nuværende tidspunkt. De største udfordringer er at sikre, at regler og love bliver overholdt, da jeg ikke bare kan pege på AI-kassen og give den skylden. Det er ultimativt mig, der hæfter for dens handlinger. Så en stor del af arbejdet handler faktisk mest om at lave noget, der er sikkert nok til, at jeg tør sætte det i søen.

Mit håb er at have lavet den første version, inden jeg forlader Koh Pha Ngan, men projektet har grebet om sig og har allerede slugt mange flere timer, end jeg først troede, det ville, så lad os se.

Herfra

Det er rimelig typisk for mig, at jeg finder noget, som jeg bliver ultrafikseret på i en overgang. Projektet er specielt stimulerende, fordi det blander mange af mine interesser ind i en samlet enhed. På en måde bygger det oven på nogle af de tanker omkring midlertidige baser, som jeg har skrevet om tidligere. Derfor har jeg også ladet mig selv aktivt prøve en reel arbejdsuge af her på Koh Pha Ngan.

Uanset hvad der sker med projektet, så forlader jeg Koh Pha Ngan den 30. august og tager til Koh Tao. Det er stadig min plan at tage et dykkercertifikat på Koh Tao, før jeg tager videre.

Jeg sagde farvel til Andy tidligere på ugen. Han tog videre til Koh Tao. Inden jeg selv ankommer dertil, så er han nok allerede taget videre. Det ligner dog, at vi måske er i Chiang Mai på samme tidspunkt. Vi har i hvert fald aftalt at holde kontakten og se, om vi kan mødes igen længere nede ad vejen.

Men de planer vil jeg ikke lægge nu. Det har hele tiden været min holdning at lægge planerne så løst som muligt. Når det så er sagt, så er jeg ved at have en overordnet holdning til, hvordan de sidste måneder af min rejse kommer til at forløbe. I slutningen af september tager jeg tilbage til Bali. Fra Bali rejser jeg øst og bruger det meste af oktober måned i den del af Indonesien. I november tager jeg til Filippinerne, og fra Filippinerne tager jeg tilbage til Danmark i starten af december. For nu dykker jeg tilbage ned i mit lille AI-projekt.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.