En ting som jeg har gjort for lidt af, siden jeg kom til Bali, er at være i havet. Ud over min surfing lektion, så har jeg faktisk ikke brugt stranden og havet. Så da jeg blev foreslået at tage til en lille ø øst for Bali med rigtig gode snorkling muligheder, så kunne jeg ikke sige nej.

Det er om morgenen på min sidste dag på Nusa Penida. Det er snorkling og så tilbage til Bali. Vi tager afsted fra hostellet ved 10 tiden. Vi er en stor gruppe på 38. Nede ved havnen får vi et lille stykke papir, hvor vi fraskriver os retten til at klage, i tilfælde af at en haj spiser os og får udleveret svømmefødder, måske og snorkel. Vi bliver delt ud på 3 mindre både og sejler afsted.

Der er 3 planlagte stop og det første er 20 minutter væk. Pludselig imens vi sejler, bliver der råbt “Manta manta” og båden stopper. Der bliver peget på en stor brun klump i vandet nogle meter fra os. Oppe fra toppen af båden ligner det en stor brandmand bortset fra finnen, der stikker op. Folk gisper og får taget en masse billeder. Jeg tænker ved mig selv, at det nok var den Manta Ray, vi får at se i dag.

Vi ankommer til vores 1. ud af 3 snorkling steder. Inden motoren er stoppet, bliver der peget og råbt “Manta manta” igen. Folk får smidt udstyret på i en halv panik og vælter ud over rælingen. Jeg er selvfølgelig med iblandt dem. Lidt væk fra båden svømmer der en Manta Ray rundt i et stille og roligt tempo. Den er måske 10 meter væk. Med svømmefødder er det ikke et problem at nå hen til den, og jeg indhenter den. Det er et stort dyr med vingefang lidt større end mit og en stor krop. Det flyder lige så stille igennem vandet med dens store mund på vidt gab.

Jeg følger den lidt, men stopper efter lidt tid for ikke at komme for langt væk. Efter at den er svømmet væk, får jeg ordentligt kigget mig omkring og set alle de andre flotte fisk og koralrev. Vi er på dybt vand med 6-7 meter til bunden. Jeg er fint styr på min snorkel-dykke teknik, men efter 3-4 meter får jeg ørepine fra trykket, så jeg holder mig til overfladen.

Oppe ved overfladen får jeg orienteret mig. Jeg er forholdsvis alene, men der er en stor gruppe ikke så langt væk, og de svømmer efter noget. Da jeg kommer derover, kan jeg se en gruppe af 3 Manta Rays, der svømmer stille og roligt rundt om turisterne. Jeg spotter vores guide i hans våddragt. Han har et GoPro kamera med sig og deler de billeder, han tager af os. Han er godt i gang med at filme de andre fra vores båd, imens de svømmer helt tæt på en Manta Ray.

Jeg cirkler rundt i gruppen for at få en bedre udsigt til en Manta Ray. Som jeg gør det, er der en af dem, som drejer imod mig og svømmer i min retning. Den svømmer nærmest ind i mig, inden den dykker ned under mig med ganske få cm afstand, så jeg kan mærke vandet skifte. Jeg kunne have rakt ud og klappet den, men jeg har en ‘nok se, ikke rører’ politik, når det kommer til vilde dyr. Det er en lille frygt, når sådan et stort dyr kommer helt tæt på, for man ved ikke helt, hvad det kan finde på, men de virker fredelige og har lige kredset rundt om en masse turister, så frygten ligger sig hurtigt igen.

Efter mit lille møde svømmer jeg tilbage imod båden. Jeg er rimelig alene i vandet nu. Hvis jeg kigger op, så kan jeg så båden og mennesker, men under vandet er det bare mig. Ud fra min øjenkrog er der noget stort, der bevæger sig. Først tror jeg, det er en af de andre turister, men da den overhælder mig, ser jeg finnerne og den lange spidse hale. En stor Manta Ray er svømmet op på siden af mig med ganske lidt afstand. Jeg tager lidt af farten og lader den passere. Som den passerer mig og kommer nogle meter foran mig, så laver den en vending i vandet tilbage imod mig. Lige så stille svømmer vi på kryds af hinanden to-tre gange. Som vi passerer hinanden, laver vi begge en lille vending tilbage imod hinanden.

Ude i skyggerne af vandet kan jeg se 2 andre silhouetter, der kommer imod os. Det er 2 yderligere Manta Rays. Jeg er nu alene i selskab med 3 store dyr, der svømmer stille rundt om mig. Jeg kigger lige kort op over vandkanten og spotter, at jeg kun er 20 meter fra vores båd. Under vandet igen svømmer jeg stille og roligt rundt i små cirkeller sammen med de store dyr. En af dem svømmer helt tæt på mig, imens de 2 andre holder lidt afstand. Efter lidt tid beslutter jeg mig for at stoppe, imens legen er god, og svømmer tilbage til båden.

Jeg er den sidste ombord på båden. Der er god snak omkring oplevelsen. Alle så de store Manta Rays. En enkelt pige var blevet forskrækket og kravlede tilbage op på båden, kort efter at hun var kommet i. Jeg burde måske også have været mere forsigtig. Jeg havde taget mine forholdsregler om at holde mig tæt ved båden, men stadig var jeg måske lidt for modig. Det er vilde dyr trods alt. Oplevelsen var dog helt fantastisk.

Jeg var faktisk klar til at sejle hjem derfra. Men vi havde 2 stop mere inden retur. Der var stadig god snorkling tilbage, så da vi ankom til vores Crystal Bay, var jeg stadig en af de første i.

Vandet ved Crystal Bay var cirka samme dybde, med store klippestykker rundt omkring, hvor der vrimlede med fisk. Mange af de små farverige fisk holder sig til bunden, så hvis man gerne vil se dem op tæt på, er det med at dykke ned efter dem.

Som jeg svømmer rundt, ser jeg vores guide med kameraet jagte noget lidt længere væk. Han virker meget optaget af det, så jeg svømmer tættere på. Han har fundet en søskildpadde og filmer den meget ihærdigt. Vi svømmer med søskildpadden. Jeg tager flere ture ned på siden af den og svømmer med den. Søskildpadden er omkring en meter i længden. Den svømmer godt tæt på bunden i et helt stille tempo. Guiden cirkler rundt om den flere gange og får billeder fra alle vinkler.

Efter lidt tid kigger jeg tilbage og kan se, at det ikke længere er bare mig og guiden. Flere og flere folk samles og følger søskildpadden. Jeg bliver en smule selvbevidst om mængden af mennesker, der jagter det lille dyr, så jeg splitter fra gruppen og undersøger nogle af de andre dele af bugten. Området er super smukt, og jeg slapper af omkring båden, indtil vi skal videre.

Ved den sidste bugt er der kun 3 meter dybt, men til gengæld er der en masse små stimer af fisk. De svømmer rundt og gør deres bedste for at undvige turisterne. Nogle af bådene, der ligger til, smider lidt mad ud for at tiltrække fiskene, så turisterne kan komme helt tæt på fiskene.

Mine fødder må være bygget anderledes end alle andres, for jeg kan hverken have sandaler eller svømmefødder på uden at få kæmpe vabler. Jeg kan mærke, at de er godt møre, så det bliver kun en kort tur i vandet.

Fra det sidste stop er der kun nogle få minutter tilbage til havnen. Her bliver vi sat af og fragtet tilbage til hostellet. Jeg nyder virkelig at snorkle. Det er en af de aktiviteter, som jeg har mange gode minder fra og som stort set altid har en god oplevelse med. Der er smukt og spændende nede under overfladen. Vægtløsheden og den anderledes måde at bevæge sig på. Følelsen af størrelsen af den verden, der er under vandet, får mig til at føle mig både lille og eventyrlysten. Kan jeg dykke ned til den sten og måske se noget, som gemmer sig fra sollyset? Det vil nok aldrig blive kedeligt for mig.