Canggu og Bali er en meget anden oplevelse, end jeg forestillede mig. Jeg har oplevet meget på min rejse, set forskellige kulturer, spist mange nye retter, mødt en masse mennsker. Jeg har gjort mig i at komme ud og se områder, der ikke bare var turistattraktioner, men også de støvede landeveje, de små tæt beboede stræder og der hvor dagligdagen leves.

Den sydlige del af Bali og specielt Canggu er ekstremt international og tiltrækker en masse mennesker, som jeg ikke rigtig kan identificere mig selv med. De samtaler jeg har med mange af dem på hostellet, handler typisk om deres eskapader fra natten; hvor meget de drak og hvem de fik med hjem i seng. Jeg opsøger ikke nattelivet. Vennerne går op i live musik, hvilket jeg gerne vil deltage i. Der er mange aftener, hvor vi lytter til live musik ind til 23.00. Vi snakker, danser og griner af hinandens mærkelige løjer. Dem der vil feste videre, tager ud på klubberne. Jeg er typisk iblandt dem, som tager tilbage og får en god nat søvn. Alligevel endte jeg til en ravefest.

Vi sad på en musikbar, som vi har besøgt mange gange. Musikbaren lukker klokken 1.00, og jeg var blevet, da det var en farvelfest for en fra gruppen, der skulle rejse videre. Da baren lukkede, var folk ikke helt klar til at gå hjem, så der blev foreslået at tage på en natklub. Vi er 5, der tager afsted. Alle bortset fra 1 af os har ikke drukket alkohol. Ude for musikbaren er natlivet i fuld gang. Festen drøner derudaf, og det ligner ikke, at den er på vej til at stoppe. Canggu er en af de byer, der aldrig sover. Hvis du vil feste hele natten og fortsætte med at drikke, når solen står op, så har du alle mulighederne.

Vi ankommer til natklubben. Den hedder Island Beach Canggu og ligger tæt nede ved stranden. Længe inden vi kan se klubben, kan vi høre musikken. Tung bas og technobeats. Det er langt fra den eneste klub, hvor musikken kan høres fra, men den er en af dem, der spiller højest. Da vi kommer ind, går vi direkte mod dansegulvet og op tæt på DJ-pulten. Trods at klubben er udendørs med kun et stråtag henover og det er midt om natten, så er der varmt inde i menneskemængden. Musikken er for høj til snak, så der er ikke andet at gøre end at slippe sig selv løs og danse med. Personligt kan jeg godt lide et godt teknobeat, så jeg har det sjovt med hænderne over hovedet.

Imens jeg har det sjovt på gulvet, kan jeg ikke lade være med at lytte til, hvordan DJen styrer flowet. Musikken er en blanding af hardcore techno og hardstomp. Kroppen sitrer med hvert beat fra den tunge bas. DJen spiller mange tracks, som jeg kender, men hans transitioner fra track til track halter fra tid til anden. Et track pauser nærmest midt i sit crescendo og skifter væk fra sit klimaks. I et andet skifte må han indsætte en 5 sekunders lydeffekt for at nulstille tempoet, fordi han misser overgangen. Umiddelbart tror jeg ikke, andre bemærker det. Folk er for påvirket til at fange det.

Det er lidt af en opgave at bevæge sig rundt på dansegulvet. På den ene side vil jeg gerne bruge armene og fødderne mere, men når alle andre bare hopper, så resulterer det kun i, at man vader inde i andre. Det er ikke alle, der hopper der. Imellem de dansene er der også nogle, der står og svejer med øjnene ufokuseret. De kurer lidt rundt inde i midten af det hele og lader sig skubbe rundt. De er enten komplet stive, på stoffer eller har fundet nirvana. Et par gange blev jeg nødt til at stoppe op og forsigtigt guide dem videre. Lidt ligesom en Roomba, der er blevet fanget i et hjørne.

Jeg holder ud i 45 minutter. Det er sent, og jeg sveder fra varmen og fra at bevæge mig. Nattelivet er meget aktivt i Canggu. Selvom klokken nærmer sig 2.00, så er der pakket med folk på gaden og i klubberne. Der er små madboder, hvor de fulde kan få stillet deres snackbehov. Lidt oppe af gaden starter den lange linje af scooter taxier, der holder i kø for at tage de fulde festaber hjem. Jeg bliver dog kørt hjem af en af vores venner, og efter et kort bad, kryber jeg ind under dynen. Jeg skal op og træne klokken 9.30 næste morgen.

Jeg kan tælle på min hånd antallet af raves, som jeg har været til, men aldrig ædru. Jeg er aldrig kommet fra et rave med et stærkt indtryk af, hvad jeg oplevede. Det er normalt bare en følelse af at have været kørt rundt i en vaskemaskine et par timer for så at ende med susen for ørene. Ædru kan jeg bedre nyde musikken, være mere sansende, opfange flere interessante detaljer og slå mig bedre løs. Raves er sjove for mig, når jeg kommer ud og tæsker luften lidt i rytme til musikken. I midten af et tæt pakket dansegulv, er der ingen, der kan se, hvor tumpet du bevæger dig. Men som ædru kan jeg få lidt mere ud af oplevelsen.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.