Koh Phangan har tvunget mig i feriestemning. Jeg ligger ved poolen. Hopper i havet. Drikker Chang Beer. Engang imellem bevæger jeg mig ud og finder noget at spise, hvis jeg ikke bare går op og køber noget nemt i 7-Eleven. Andy er en dårlig eller god indflydelse på mig, alt efter hvordan man ser på det. Han skal ikke noget, tager alting meget afslappet og er forfærdelig hyggelig at snakke med over en øl.

Mødestedet: poolen

En eftermiddag ligger vi ved poolen og arbejder os igennem et “5 for 4”-øltilbud, som jeg har købt til os. Vi har ikke rigtig en plan for dagen, men vi snakker lidt om at tage ud til en natklub. Imens vi ligger der, kommer en af hostellets ansatte over til et par piger, der sidder lidt væk fra os. Jeg hører, at han spørger to britter, om de vil købe billetter til en større festival samme nat. De er ikke helt solgt på idéen. Billetterne er ret dyre.

Efter den ansatte går, falder vi i snak med de to britter. De er i midten af tyverne og har været ude at rejse i ti uger. Vi er alle enige om, at vi gerne vil til en af øens mange festivaler, men at den i aften virker for dyr. Mere eller mindre resten af eftermiddagen og aftenen går med øl, smalltalk og afslapning ved poolen.

Nærmest som om det var aftalt på forhånd rejser vi os alle omkring klokken otte om aftenen og bliver enige om at tage ud og spise sammen. Vi finder en thailandsk restaurant og bestiller pad thai. Ruby og Hanna har et par dage mere på Koh Phangan, før de tager videre til Phuket. Deres rejse er ved at være slut, med kun en uge tilbage, før de flyver hjem til England. Samtalen flyder nemt i timevis, mens vi bevæger os fra restauranten til et lille festhostel. Pludselig er klokken ét om natten, og baren på hostellet lukkede for en time siden.

Den sidste åbne natklub

Der er ikke rigtig nogen af os, der er færdige med aftenen, så vi bevæger os over til den natklub, der stadig fyrer på alle cylindre. Vi står udenfor, men kan ikke rigtig se, hvad der foregår inde i klubben. Der er et udendørs område med en bar, som ikke er særlig travl. Åbenbart er festen indenfor, så vi køber lidt at drikke og går ind.

Det er et mørkt rum fyldt med mennesker omkring en forhøjet scene, hvor et stort band står og spiller. Lydniveauet er absurd højt. Jeg har svært ved at vide, om der faktisk bliver spillet musik, eller om vi bare er kommet ind til otte mennesker, der går amok på hvert sit instrument. Jeg kan se, at der er en sangerinde, men jeg har ingen idé om, hvad hun synger, eller om hendes mikrofon overhovedet virker. Der er en gennemgående stortromme, der lige akkurat gør det muligt at bevæge sig i takt til musikken.

Ud over musikken er rummet et kaos af lyseffekter, dansende mennesker, tjenere, der kommer med drinks og rydder borde af. I et hjørne ligger baren, som på mystisk vis lykkes med både at modtage bestillinger og servere de rigtige drinks.

Efter tyve minutter kaster jeg håndklædet i ringen. Bandet er gået af scenen og blevet erstattet af en DJ. Larmen er ikke blevet mindre, men nu er der ikke længere et spektakel af unge thaier med hvert deres instrument, der står og headbanger. Jeg går udenfor. Det suser for ørerne. De andre slutter sig til mig rimelig hurtigt. Uden at sige det højt er vi vist alle enige om, at det er tid til at komme væk fra støjmaskinen.

Nøgenbadning

Jeg ved ikke, hvem der foreslog det, men nogen foreslog, at vi hoppede i vandet. Alle er straks enige om, at det er en genial idé, og efter et pitstop i 7-Eleven går vi mod stranden.

Da vi kommer ud fra 7-Eleven, bliver en flok hunde på parkeringspladsen interesserede i os. Et par af dem kommer hen. Jeg har set dem i området før, og en morgen så jeg en kvinde fodre dem på stranden, så jeg er rimelig tryg ved at have dem omkring os. Selvom de er nysgerrige på os, løber de mest rundt og leger med hinanden. Der er omkring seks af dem.

På vej mod stranden bliver vi eskorteret af hundene. Ud over at have kigget lidt på dem har vi ikke rigtig interageret med dem. Hanna har klappet én, der kom hen og satte sig foran hende, men det er også det hele. Ikke desto mindre er vi åbenbart blevet det mest interessante indslag i nattelivet for den lille flok. De følger os hele vejen ned til stranden. Nogle løber foran os, andre går ved siden af os, som om vi er deres ejere.

Vi kommer ned til vandet, smider tøjet og lægger det i en bunke, som nu bliver bevogtet af en gruppe hunde. De går ikke i vores ting, efter vi er gået ud i vandet. De løber bare rundt og leger i sandet, mens vi træder ud i det mørke hav. Der er lidt lys fra månen, men kun nok til at se hinandens silhuetter. Jeg leder os uden om revet, så vi undgår at træde på store koralstykker i mørket. Vandet er stadig varmt, selvom solen er gået ned. Til gengæld bliver man dejligt kølet ned af vinden.

Hundenes bedste ven

Hanna begynder at fryse, så jeg går ind med hende. Ruby og Andy hygger sig stadig, så dem lader vi blive i vandet. Hundene leger fortsat i sandet omkring vores ting. De mindst sky kommer hen og bliver hilst med klap og nus. Hanna og jeg trækker tilbage mod hostellet med hundene efter os. Vi sætter os i nogle liggestole og begynder at snakke, mens hundene holder os med selskab. På det her tidspunkt føles det nærmest

Der er et par hvide hunde, der nærmest kaster sig om på ryggen og viser maven, hvis man bare stryger dem over hovedet. Der er også en brun hund, som jeg døber Scooby. Den lægger sig op på mit skød. Den napper lidt i mit tøj, men efter en længere diskussion lykkes det mig at overtale den til at lade være. I hvert fald i fem-ti minutter.

Efter at have leget med hundene et stykke tid beslutter vi os for at gå op i 7-Eleven og købe lidt natmad. Hundene følger selvfølgelig med. Jeg køber en lille pose hundemad, og på vej tilbage fodrer jeg dem. Tilbage ved hostellet sætter vi os igen i liggestolene sammen med en flok glade hunde og snakker videre, indtil det bliver morgen.

Klokken er omkring halv syv, før Hanna endelig kigger på mig og siger, at hun har brug for at sove. Jeg må indrømme, at jeg også kun kører på meget lidt energi og et ønske om at holde fast i en magisk stund.

Vil du støtte rejsen? Læs mere her.