Når jeg sådan lige føler efter, så synes jeg ikke, at min uge har bestået af super meget nyt og interessant. Så kigger jeg i mit fotoalbum og må konstatere, at jo, der var da måske lige en ting eller to, der var værd at nævne.

Garderobe opdatering

Hoi An er rimelig berømt for sine skræddersyere. Men jeg er 30 km længere oppe af kysten i Da Nang. Jeg har fået flere anbefalinger om at vente til Ho Chi Minh City (HCMC), hvis jeg vil have nogle konkurrencedygtige priser. Jeg har dog valgt at få lavet en skjorte, mens jeg er her. Det er første gang, jeg er ved en skrædder, så bare det at skulle forholde mig detaljeret til mit tøjs udseende var en ret spændende oplevelse. Jeg endte med at bestille en rimelig basal cotton/linen-skjorte i beige, som jeg kan bruge til en pæn aften og tempelbesøg.
Når ja, og så blev jeg også lige klippet. Så kan jeg faktisk udgive mig for et anstændigt menneske for en stund.

Den daglige gåtur

Jeg fandt skrædderen på en af mine daglige gåture. Generelt oplever jeg Da Nang i små bidder. De fleste dage står jeg op, peger på et sted på telefonen og går derhen. Jeg prøver ikke at gå de samme veje for mange gange.

Det er ikke rigtig badesæson i Da Nang pt. Vandet er oprevet med høje bølger og stærk strøm, så jeg går mest. Mine daglige gåture har taget mig ned til resortdelen af kysten, ind til den travle midtby, til små afsides, men ekstremt hyggelige caféer og butikker. En af dagene besøgte jeg et museum, der handlede om Cham folket, et historisk folk i central Vietnam. Museet lagde meget vægt på Cham-folkets stenskulpturer, som – givet deres alder – er ret beundringsværdige. Museumsbesøget inspirerede mig til at planlægge et besøg til et af de mere berømte udgravninger, My Son Sanctuary, i næste uge.

Weekend i Vietnam

En gåtur i weekenden er anderledes end en gåtur i hverdagen. Ligesom i Danmark er der mange, der har en man-fre arbejdsuge, så når weekenden rammer, så er der flere vietnamesere i bybilledet, især unge og familier. Det giver mening at holde øje med, hvor de samles. Det er ofte en god indikator for noget spændende.
F.eks. så har jeg set et par gange, at der i weekenden er små caféer, der tiltrækker en masse vietnamesiske mænd. 20-30 fuglebure med et udvalg af små, farverige fugle, skaber en rimelig intens symfoni af fuglekvidren. Mændene sidder bare lænet tilbage med en kaffe og en smøg. De snakker kun ganske lidt. De sidder bare og lytter til fuglene.

Resort eskapader

En af dagene besluttede jeg mig for at gå ned langs kystruten og se, hvad jeg kunne finde. Svaret var resorts. Store, afskårne, indhegnede arealer, hvor et lille antal feriegæster boldrer sig, væk fra pøblen. Der var ikke meget at se udefra, så jeg ville vende om og gå tilbage langs stranden. I min naivitet tænkte jeg, at det var let at komme ned til stranden. Problemet er bare, at der ingen strandveje er. Resorterne har bygget mure og har sikkerhedsvagter. Så man lyver sig igennem og finder den hurtigste vej ned til stranden, inden de kan nå at tjekke, hvorvidt du bor på det værelsesnummer, du gav (eller om det værelse overhovedet eksisterer). Første sikkerhedsvagt fik værelsesnummer 203 og lod mig gå videre ad den 300 m lange flisebelagte sti. Anden sikkerhedsvagt kom mig i møde med en walkie-talkie i hånden. Jeg smilede pænt, men satte ikke farten ned. Jeg er jo, hvor jeg skal være. Jeg passerede ham uden at blive stoppet. 
Nede på stranden var der måske 10 mennesker. Nogle gjorde klar til at få taget deres ferie- eller bryllupsfoto. Jeg listede forsigtigt forbi dem. Det eneste, jeg ville, var jo bare at gå 4-5 km tilbage langs kysten.

Marmor og grotter

Jeg oplever også lidt af den lokale kultur og historie. Ved Linh Ung Pagoda var jeg meget benovet over marmorskulpturerne. Det viser sig, at der er en lokal industri omkring Marble Mountains syd for Da Nang. Der er opstået en større håndværkstradition rundt om disse bakker, hvor marmor tidligere blev udvundet. I dag er bakkerne fredet, og marmor importeres fra andre provinser, men håndværkerne er her stadig. Hvis jeg nogensinde skulle få brug for at udsmykke min have eller bygge en katedral, så ved jeg nu, hvor jeg skal gå hen. En lille knæhøj buddhaskulptur ligger dog i omegnen af 20.000 kr. + fragt, som vist også nærmer sig de 20.000 kr. hvor den skal hjem til Danmark i nogenlunde hel tilstand.

Marble Mountains rummer store grotter, som har haft religiøs betydning, været brugt af Vietcongs, og en er turistattraktion. Det er to grottesystemer, ‘hell’ ved foden og ‘heaven’ på toppen. ‘Hell’ var lidt forlystelsesparkagtig, med skulpturer om helveds pinsler. Det gør mig trist at fortælle, at vi nok alle skal en tur forbi helvede, eftersom uartige børn og løgnere har hver deres pladser. ‘Heaven’ er en smuk grotte, hvor sollys skinner ind fra huller i loftet, så det ligner, at vandfald løber ned i grotten. Det kræver selvfølgelig, at man er der på en solskinsdag. Grotten er dog stadig smuk uden solskin.

Kommende uge

Jeg har stadig Golden Bridge, Ba Na Hills, My Son Sanctuary og Hoi An til gode. Jeg prøver at prioritere My Son eller Ba Na Hills, men vejrudsigten gør det svært at vælge. Det ender nok med, at jeg bare tager afsted, pakker regntøj, og så må det pisse ned.