De bedste caféer og restauranter er ikke langs hovedvejen. De er gemt inde bagved, i de små gader og gyder. Det er hvad der gør Vietnam så spændende at udforske til fods. Man støder konstant på noget uventet og spændende. I Thao Dien (Ho Chi Minh City distrikt 2) fandt jeg et lille bageri, hvor jeg havde en samtale med en café-ejer. Han ejer caféen sammen med sin kone. Han tager sig af caféen fuldtid, og konen bager om aftenen ved siden af et dagjob som sygeplejerske. Jeg spurgte til huslejen og fik at vide, at den var omkring $2000 USD. Omkring 12k DKK og 52 millioner VND. Det er dyrt for Vietnam, men kun en middel pris i Ho Chi Minh City. I butikken kunne man købe kaffe og bagværk til under 200k VND. Hurtig hovedregning fortæller mig, at der skal omkring 300 gæster om måneden for at få det til at løbe rundt. Jeg snakkede med chefen i 1,5 time og var den eneste kunde.

Café-ejeren var flink og havde et flydende engelsk, så jeg tog muligheden for mere dybgående information. Han havde levet og studeret i 7 år i USA. Pga. den nuværende politiske vind i USA, var deres immigrationssag gået på hold. Selv troede han ikke, at de ville kunne emigrere til USA, og som han selv sagde, så ville han nok aldrig tage tilbage til USA. Vi snakkede lidt frem og tilbage omkring jobmuligheder og de vigtige ting rundt om jobbet. For ham var det vigtigt at være tæt på sin familie. Ikke bare kone og forældre, men også brødre, søstre, fætre og kusiner. USA kunne lede til et rigere liv for ham, men han kunne ikke se sig selv leve der for evigt.

Vi snakkede lidt om valg, da det danske og vietnamesiske valg lå en uge forskudt fra hinanden. Det vietnamesiske valg var den 16. marts. Vietnam har et kommunistisk styre og afholder valg af repræsentanter hvert 5. år. Kandidaterne til valget skal nomineres af deres lokale område. Café-ejeren fortalte, at valget føltes kunstigt, men samtidig noget, man skulle deltage i. Der er faktisk en lov om, at man skal stemme til valg, med mulighed for fængselstid, hvis man ikke stemmer. Men efter at have set det amerikanske primærvalg 2 gange imens han boede der, mente han, at Vietnams system gav mere mening.

Ultimativt spurgte jeg ham, om han havde tillid til den vietnamesiske regering, hvilket han bestemt havde. Ikke naive tillid. Der var bestemt problemer, så som interessekonflikter, der stod i vejen for reform på f.eks. boligmarkedet. Men bredt set mente han, at regeringen bevægede Vietnam i en fornuftig retning.

Flere gange under vores samtale var det vigtigt for ham at lægge vægt på, hvordan han ikke kun handlede for egen vinding, men også for sin bredere familie, venner og bekendte. Caféen var ikke en forretning, der skulle gøre dem rige, men skulle være grobund og en del af det lokale område, som andre i området kunne få noget ud af.

Den samtale har siddet i mit hoved de sidste par dage. Jeg håber, at deres forretning og planer går godt. Samtidig er jeg benovet over deres liv og hvordan de navigerer det. Muligheder i et fremmed land vs. nærhed til familie. Det berører dele af min egen situation. Fra min forståelse handlede det mest om risikoen ved at satse på USA lige nu, hvilket vi også morede os lidt over, da jeg fortalte, at jeg var dansker.

Efterfølgende har jeg reflekteret yderligere over de caféer og restauranter, jeg besøger. Jeg tænker på, om jeg ville kunne finde de samme restauranter, caféer og bagerier, hvis jeg kom tilbage om 1 år.