Da jeg besluttede mig for at tage afsted, var jeg bevidst om, at over 9-10 måneders rejse ville der være dårlige dage. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville ligge så hårdt fra land med madforgiftning.

Jeg havde lige lagt på fra en samtale med min faster. Min kære faster havde faktisk lige spurgt til, om jeg fik noget ordentligt at spise, hvortil jeg selvfølgelig svarede, at maden var fantastisk. En Egg Coffee var blevet serveret, og jeg tog en slurk. Næsten med det samme, at jeg sank, begyndte min mave at protestere. En følelse lidt lignende at have proppet sig med mad ramte mig, og jeg fik det ubehageligt.

Jeg sidder lidt med det. Det var da sært. Jeg har ikke spist over evne eller følt mig proppet op til da.

Min indskydelse var, at jeg havde reageret dårligt på egg coffee, og at det nok ville fortage sig om kort tid efter. Så jeg arbejder lidt videre på min PC. Der går 15 – 20 minutter, og den dårlige følelse fortager sig kun en lille smule, men dog alligevel nok til, at jeg tænker, at det nok går i sig selv igen. Klokken er ved at være 22, så jeg begynder at pakke sammen for at vende snuden hjemad.

I det jeg rejser mig op, sætter der sig en stor klump i min hals. Jeg står i et par minutter og overvejer mine muligheder. Hvis jeg virkelig er på vej til at få det dårligt, så vil jeg gerne nå tilbage til hostelværelset.

Det kritiske punkt er ikke nået endnu, da jeg kommer hjem til mit værelse. Jeg lykkes faktisk med at falde til ro og ligge mig på ryggen, hvor de værste fornemmelser aftager. Jeg falder i søvn.

Midt om natten vågner jeg. Det er lykkedes at blive drejet rundt på siden i min søvn, og min mave er i fuld protest. Det er ingen vej uden om det. Ud og bede ved alteret i badeværelset. Det giver ro. Jeg smider en resorb i et glas vand, tømmer det og hopper tilbage.

Jeg sover umiddelbart godt resten af natten, men dagen efter er jeg alt andet end motiveret til at gå ud og være turist. Appetitten er også helt væk.

Moralen: lad vær med at sige ja til forårsrullerne på tilbud.

Jeg har det godt igen. Inden i skynder jeg mig med alle de gode råd til, hvordan man overkommer madforgiftning, så ro på. Jeg er på højkant igen. Det var meget mildt, og udover lidt kvalme dagen efter har jeg ikke haft nogle problemer. Jeg har drukket rigeligt med vand, taget min resorb, spist mild og fordøjelsesunderstøttende mad, så som banan og guava.